Topliste: Skønlitteratur

Vil du forelske dig, mærke spændingen eller rejse tilbage i tiden? Vi har det hele. Oplev den mest populære skønlitteratur her: nutidig, historisk, episk, komisk, dramatisk og mere. Så læn dig tilbage, slap af, og lad din næste store læseoplevelse begynde.

4.5 (334)

ILKA - Jagten på Anita

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

ILKA - Jagten på Anita


Forfatter:

Fortæller:

Serie:

Bind 5 i ILKA

Da politiet en novemberdag kommer ud til et sommerhus i Reersø, finder de liget af en mand. Han har ligget længe og er svær at identificere, men det viser sig, at den døde mand er Vibes bror, Claes. Vibe ejer den bedemandsforretning, hvor Ilka arbejder, og Claes afbrød uden varsel al kontakt til sin søster og øvrige familie for fire år siden. Da politiet begynder at efterforske dødsfaldet, kommer det frem, at Claes har relation til en kvinde, Anita, der er forsvundet sporløst. Anita var otte år tidligere midtpunkt i en frygtelig familietragedie, hvor hendes to børn druknede under en sejltur med deres far.

Dengang påstod Anita, at børnenes far druknede dem med vilje, men politiet tog ikke hendes forklaring alvorligt, og faren blev aldrig hverken mistænkt eller dømt. Ilka står over for et vigtigt livsvalg. Hun skal bestemme sig for, om hun vil satse alt på sin travhestepassion, eller om hun skal vælge den sikre vej og lægge sine penge i bedemandsforretningen på Østerbro, som Vibe har sat til salg.

For en gangs skyld vælger Ilka det fornuftige, men inden hun får set sig om, står det klart, at det var bedemandsforretningens tidligere ejer, Vibes afdøde mand, Peter, der i sin tid begravede den forsvundne kvindes to børn. Da Anita ud af det blå kontakter bedemandsforretningen for at tale med den tidligere ejer, som er død, hvirvles Ilka ind i politiets arbejde og jagten på Anita.

4.6 (316)

OXEN – Interregnum

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

OXEN – Interregnum


Fortæller:

Serie:

Bind 7 i Oxen-serien

Axel Mossman, konstitueret chef for PET, kalder sine trofaste støtter, agent Margrethe Franck og den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, til møde hjemme i sin kælder.

Her spiller han en flere år gammel båndoptagelse, som beviser, at magtnetværket Danehof, som de sammen knækkede, alligevel ikke er helt tilintetgjort. Før sin død nåede den forhenværende leder af organisationen at udpege sine efterfølgere: en tidligere justitsminister samt landets førende statsadvokat.

Mossman erkender, at han har forsømt at tage affære. Han beder derfor om Francks og Oxens hjælp til et endeligt opgør med Danehof. Det er på høje tid. De skal benytte sig af, at de befinder sig i et interregnum - magttomrummet mellem den ene PET-chefs fald og udnævnelsen af en ny.

De har knap nok sagt ja, før der sættes gang i en kædereaktion af fatale begivenheder. Statsadvokaten findes druknet i en skovsø i Sverige. Herhjemme findes en ung kinesisk studerende hængt fra en altan, mens hans veninde, ligeledes en kinesisk studerende, må flygte over hals og hoved sammen med sin danske kæreste.

Efterhånden som Franck og Oxen kommer dybere ned i deres efterforskning, får de mistanke om en mystisk sammenhæng mellem sagerne. Men da har de allerede krydset en usynlig linje og befinder sig i livsfare.

Axel Mossman, konstitueret chef for PET, kalder sine trofaste støtter, agent Margrethe Franck og den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, til møde hjemme i sin kælder. Her spiller han en flere år gammel båndoptagelse, som beviser, at magtnetværket Danehof, som de sammen knækkede, alligevel ikke er helt tilintetgjort. Før sin død nåede den forhenværende leder af organisationen at udpege sine efterfølgere: en tidligere justitsminister samt landets førende statsadvokat. Mossman erkender, at han har forsømt at tage affære. Han beder derfor om Francks og Oxens hjælp til et endeligt opgør med Danehof. Det er på høje tid. De skal benytte sig af, at de befinder sig i et interregnum - magttomrummet mellem den ene PET-chefs fald og udnævnelsen af en ny. De har knap nok sagt ja, før der sættes gang i en kædereaktion af fatale begivenheder. Statsadvokaten findes druknet i en skovsø i Sverige. Herhjemme findes en ung kinesisk studerende hængt fra en altan, mens hans veninde, ligeledes en kinesisk studerende, må flygte over hals og hoved sammen med sin danske kæreste. Efterhånden som Franck og Oxen kommer dybere ned i deres efterforskning, får de mistanke om en mystisk sammenhæng mellem sagerne. Men da har de allerede krydset en usynlig linje og befinder sig i livsfare.

4.5 (836)

Døde sjæle synger ikke

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Døde sjæle synger ikke


CARL MØRCK er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afslører, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.

Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, ROSE KNUDSEN og HAFEZ EL-ASSAD, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, HELENA HENRY. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.

På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?

DØDE SJÆLE SYNGER IKKE er en intens og gribende krimithriller om knuste drømme, uskyld, grusomhed og svigt – og om, hvor længe man kan holde et menneske ansvarlig for sine valg.

4.6 (343)

Man dør to gange

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Man dør to gange


Fortæller:

Serie:

Bind 5 i Jon Harding

Der er igen brug for Jon Harding og NSE-gruppens kræfter. En kvinde er blevet dræbt nær Munke

Mose i Odense, og NSE finder hurtigt frem til en hovedmistænkt, Martin Bruun Hansen, der netop er

blevet løsladt fra fængslet. Mordsagen virker først indlysende, men som efterforskningen skrider frem, opdager gruppen, at problemerne stikker dybere end først antaget.

Jon og de andre må derfor til at genoptage og undersøge gamle sager for at kunne grave sandheden frem. Samtidig er der noget uldent ved hele efterforskningen, som tvinger gruppen til at holde kortene tæt til kroppen.

MAN DØR TO GANGE er femte bind i serien om Jon Harding og NSE-gruppen.

4.7 (846)

Tælle til en, tælle til to

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Tælle til en, tælle til to


Serie:


Tælle til en, tælle til to. En morder er løs, du har ingen ro.

Tælle til tre og fire og fem. Døden er bag dig, så mon du når hjem?

På en sneklædt valentinsdag bliver en kvinde meldt savnet. Hurtigt viser det sig, at sagen trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på en 19-årig gymnasiepige.

Uden andet våben end sin telefon manipulerer og ydmyger en gerningsmand sine ofre og fører dem ind i et spind af fornedrelse og koldblodig kontrol.

Mark Hess og Naia Thulin sætter alt ind på at opklare forbrydelsen, som viser sig at være en perverteret gemmeleg, der begyndte en forårsdag for mere end 30 år siden, hvor en hyggelig skoleudflugt forvandlede sig til et mareridt.

Et kapløb med tiden går i gang, og Hess og Thulin kommer under et umenneskeligt pres for at forbinde fortid og nutid, før gemmelegen kræver flere ofre

4.4 (108)

Ude for uden

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Ude for uden


Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig. Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.

Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen. Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.

Niels Krause-Kjær (f. 1963) er journalist og arbejder i dag som fuldtidsforfatter. I 2000 skrev han Kongekabale, der senere blev filmatiseret. Opfølgeren Mørkeland kom i 2019, og filmen havde premiere i 2024. I 2021, 2023 og 2024 fulgte Fandens forår, Nedsmeltning og Jagttegn.

4.6 (186)

Ulvejagten

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Ulvejagten


Fortæller:

Serie:


Det er snart tre måneder siden, tiårige Emma blev bortført fra sit hjem af seriemorderen, der kalder sig The Wolf. Hverken politiets efterforskning eller de mange offentlige eftersøgninger har givet resultat.

Mason Teilmann, Emmas stedfar og erfaren drabsefterforsker ved Midt- og Vestjyllands Politi, er sendt på ufrivillig orlov. Han er for tæt på både offer og gerningsmand – og måske også for mærket af sin egen skyldfølelse. Men Mason nægter at give op. I det skjulte fortsætter han jagten på egen hånd.

To andre piger forsvinder, og det formodes, at The Wolf også står bag. Nu handler det ikke længere kun om, hvorvidt Emma stadig er i live, men om pigerne kan findes, inden det er for sent.

Da et af The Wolfs tidligere ofre, journalisten Silke Dahl, tilbyder sin hjælp, tager sagen en ny drejning. Hun er villig til at sætte sig selv i fare, hvis det kan lokke seriemorderen frem én gang for alle.

Hvilken pris er Mason villig til at betale for at finde sin steddatter og overskygger hadet til The Wolf hans dømmekraft?

Inger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er forfatter, uddannet grafisk designer og Danmarks ukronede krimidronning. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008, den første bog i hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre, og hendes forfatterskab er oversat til 12 sprog.

4.5 (848)

Hushjælpen

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hushjælpen


Forfatter:

Serie:

Bind 1 i Hushjælpen

Gennem nøglehullet

ser hun alt

“Velkommen til familien,” siger Nina Winchester og rækker en elegant, perfekt plejet hånd frem mod mig. Jeg smiler høfligt, mens jeg ser mig omkring fra midt på marmorgulvet i entréen. Det her job er min sidste chance for at få en frisk start. Jeg kan være lige, hvem jeg vil. Men snart går det op for mig, at Winchester-familiens hemmeligheder er langt farligere end mine egne …

Hver dag gør jeg rent i det smukke Winchester-hjem, fra gulv til loft. Jeg henter familiens datter fra skole. Og jeg forbereder et lækkert aftensmåltid for hele familien, før jeg går op på mit lillebitte kammer på øverste etage for at spise for mig selv.

Jeg prøver at ignorere, at Nina roder, bare for bagefter at kunne nyde at se mig rydde op efter sig. At hun fortæller mærkelige løgnehistorier om sin egen datter. Eller at Andrew, hendes mand, ser mere og mere nedslidt ud for hver dag, der går. Men når jeg ser ind i Andrews flotte brune øjne, som er så fulde af smerte, så er det svært ikke at forestille sig, hvordan det ville være at leve Ninas liv – med walk-in-klædeskabet, den smarte bil og den perfekte mand.

Kun én gang prøver jeg en af Ninas sarte, hvide kjoler. Bare for at mærke, hvordan den føles. Men det finder hun snart ud af … og da det går op for mig, at døren til mit loftsværelse kun kan låses udefra, er det allerede for sent.

Én ting kan jeg dog trøste mig med; Winchester-familien ved ikke, hvem jeg i virkeligheden er.

De ved ikke, hvad jeg er i stand til …

---

Forfatteren Freida McFadden har ligget nummer et på bestsellerlisterne hos New York Times, USA Today og Amazon. Hun er praktiserende læge med speciale i hjerneskader og har skrevet flere bedst sælgende psykologiske thrillere og vittige lægeromaner til Kindle. Hun bor sammen med sin familie og en sort kat i et gammelt treetagershus med udsigt over havet, hvor trappetrinene knirker under dine fødder, og hvor ingen ville kunne høre dig skrige. I hvert fald ikke medmindre du skriger meget højt.

---

“En urovækkende og uforudsigelig historie.” - HerCampus.com

”Du vil IKKE være i stand til at kunne regne historiens udvikling ud … Overraskelsen får dig til at tabe underkæben … En helt igennem fascinerende thriller, som jeg slet ikke kunne få læst hurtigt nok.” - @carriereadsthem_all

”Jeg var besat af historien … ræsede gennem siderne … Hele tiden gispede jeg eller sagde ’neeeej’, mens jeg læste” - Sarah in Readerland

”Jeg fik nærmest piskesmæld af alle de krumspring, som historien tager … Lige når jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud … FORKERT!! … Jeg kæmper stadig med at få pulsen ned … Hvis du elsker førsteklasses psykologiske thrillere, som får dig til at tvivle på din egen forstand, så er denne femstjernede læseoplevelse lige noget for dig.” - NetGalley anmeldelse

”Sikke en rejse!!! Freida har uden tvivl leveret den mest overraskende slutning … En gribende fortælling fra start til slut … helt ærligt, så kunne jeg slet ikke lægge den fra mig … En fuldstændig overvældende bog, der fik mig til at sidde yderst på stolen og gætte med helt til det sidste.” - Goodreads anmeldelse

”Jeg kunne IKKE lægge den fra mig! … En ufattelig rutsjebanetur … Jeg ville bare have mere af bogen, og slutningen havde jeg slet ikke set komme!!” - Goodreads anmeldelse

”Forrygende! Jeg læste hele Hushjælpen på en aften. Var fuldstændig opslugt … Slutningen sparker dig omkuld!” - NetGalley anmeldelse

4.4 (97)

Husker du?

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Husker du?


Forfatter:

Fortæller:

Serie:

Format:


Hele landet går i chok en sommeraften, da den seksårige Villads forsvinder sporløst fra sin fredelige have i Gilleleje. Det værst tænkelige mareridt har ramt familien: Hvem har taget deres barn?

Astrid kommer jævnligt hos nabofamilien, hvor hun har deres næsten tavse dreng August i musikterapi. En dag fortæller han pludselig om en usynlig ven, der også kender Villads. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs psyke, selvom om hun har pause fra psykologistudiet og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Hendes første store opgave bliver at sælge et dødsbo, og hun laver utallige fremvisninger af det smukke gamle hus, men der er ingen, der vil byde på det. Astrid har en sær fornemmelse af at blive overvåget, når hun er i huset.

En dag falder hun i snak med en særligt interesseret køber. Da hun viser ham gamle billeder fra huset, bliver overvældes han pludselig af mørke minder, for som barn kom han kom i det smukke hus. Med ét mindes han en ven fra dengang, en dreng, der pludselig forsvandt fra jordens overflade. Præcis som Villads, som hele landet nu leder desperat efter. Men en dag gør Astrid et gruopvækkende fund i det smukke, usælgelige hus, og pludselig tegner der sig en forbindelse imellem en dreng, der har været forsvundet i årtier, og en dreng, alle håber at finde i live.

HUSKER DU? er en nervepirrende krimi om det, der engang skete i de huse, vi nu kalder vores hjem.

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

<a href="http://www.gyldendal.dk">www.gyldendal.dk</a>

<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>

4.5 (69)

Den sidste kærlighedssang

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Den sidste kærlighedssang


Forfatter:

Fortæller:


En storslået fortælling om kærlighed, længsel og hemmeligheder …

Sorcha O’Donovan lever et stille liv ved West Corks vilde kyst, hvor hun er vokset op, indtil mødet med den karismatiske musiker Con Daly vender op og ned på alting. Sammen rejser de til London, hvor Con slår igennem med rockbandet The Fishermen, og fremtiden ser lys ud for det unge par.

Men bag berømmelsen lurer mørket. Hemmeligheder fra fortiden truer med at ødelægge alt. Og en dag forsvinder Con sporløst.

20 år senere samles The Fishermen igen til en stor velgørenhedskoncert – men hvor er Con Daly? Der er kun én person, der kan afdække sandheden. Kun én, der forstår, hvor altafgørende det er for at undgå endnu en tragedie.

4.1 (77)

Den ultimative hemmelighed

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Den ultimative hemmelighed


Forfatter:

Fortæller:

Serie:

Format:


Den verdensberømte symbolforsker Robert Langdon rejser til Prag for at overvære en banebrydende forelæsning af den fremtrædende forsker Katherine Solomon. De to har netop indledt et forhold, og Katherine står over for at skulle udgive en kontroversiel bog med forbløffende opdagelser om den menneskelige bevidsthed, som vil vende op og ned på århundredgamle forestillinger.

Da et brutalt mord forvandler rejsen til kaos, forsvinder Katherine pludseligt – og hendes manuskript bliver destrueret. Desperat efter at opspore den kvinde, han elsker, kaster Langdon sig ud i et hæsblæsende ridt gennem Prags historiske gader, forfulgt af en magtfuld organisation og en koldblodig snigmorder udsprunget af byens ældste mytologi.

Efterhånden som begivenhederne strækker sig til både London og New York, dykker Langdon ned i en verden af nyskabende forskning og historiske overleveringer, hvor han må finde vej i en labyrint af koder og symboler – for til sidst at afsløre den chokerende sandhed om et hemmeligt projekt, der for altid vil ændre opfattelsen af den menneskelige bevidsthed.

Den ultimative hemmelighed er Dan Browns tankevækkende, spektaklulære og konstant underholdende efterfølger til de internationale fænomener Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Oprindelse.

4.5 (126)

Som om du er min

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Som om du er min


Forfatter:

Serie:

Bind 1 i Benevolence

Luke Garrison venter på atter at blive udsendt med nationalgarden. Han er stærk, sexet, mystisk, og det sidste han har brug for, er en kvinde til at forstyrre sin tilbagetrukne livsstil. Da den umanerligt smukke Harper tumler ind i hans liv, indser han dog straks, at hun er den perfekte afledningsmanøvre – en falsk kæreste til at afholde familien fra at snage i hans privatliv, indtil han bliver udsendt igen.

Og hvad så, hvis det føles syndigt godt at kysse hende? Han kan kontrollere sig. Kan han ikke?

Harper var på vej til at starte forfra – igen. Men der er noget ved Luke, der giver hende trang til at slå sig til ro i denne lille by og gøre hans hus til et hjem. Når hun befinder sig i hans arme, ved hun endelig, hvad det vil sige at føle sig tryg. Beskyttet.

En enkelt nat sammen bliver til meget, meget mere – og snart kan Luke ikke holde op med at tænke på Harpers store, grå øjne eller holde fingrene fra hendes yppige former. Han troede aldrig, at han ville få disse følelser for en kvinde igen. Men han kan ikke fortælle hende sandheden om sin mørke fortid. Og hun kan ikke afsløre, hvad hun flygter fra.

I det mindste er det ikke et ægte forhold. Det skal kun vare en måned. De lader bare som om. Lige indtil de ikke længere gør …

Som om du er min er første bind i Lucy Scores charmerende og sexede Benevolence-serie om kærlighed, militære helte og livet i en solbeskinnet småby befolket af hjertevarme indbyggere.

4.5 (739)

Natjæger

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Natjæger


Fortæller:

Serie:


I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes politihistoriker Maria Just ind i sagen, mens hendes eget liv er i opløsning. Hendes forhold til ungdomskæresten Jakob er forbi, Mikael Dirk har lagt afstand til hende, og oveni det truer en nyansat forsker hendes karriere på Politimuseet. Først da en afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende, aner Maria en mulighed for at genvinde det tabte. I sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt. På Christiansborg forsøger den skandaleombruste statsminister Troels Mejding at sikre sit eftermæle, men den verserende sag og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.

Natjæger er tredje selvstændige bind i serien om Maria Just.

4.6 (1129)

Syv m2 med lås

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Syv m2 med lås


Fortæller:

Serie:

Bind 10 i Afdeling Q

Anden juledag 2020. Carl Mørck sidder i håndjern på bagsædet af en politibil med kurs mod Vestre Fængsel. Efter 15 år har den voldsomme sømpistolsag indhentet ham, og anklager om narkosmugling og drab truer med at ødelægge hans liv og karriere.

Kollegerne hos Københavns Politi vender ham ryggen, og det går snart op for Carl, at hans liv er i overhængende fare blandt de indsatte voldsmænd, svindlere og korrupte betjente. Men hvem er det, der har sat en milliondusør på Carls hoved – og hvorfor?

Mens Carl Mørck kæmper i blinde mod den ukendte bagmands håndlangere, må Rose, Assad og Gordon gå imod en direkte ordre fra drabschefen og forsøge at udrede sømpistolsagens lange, indviklede tråde.

I Afdeling Q-seriens længe ventede finale er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.

4.8 (654)

Fourth Wing - Bestå ... eller dø

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Fourth Wing - Bestå ... eller dø


Forfatter:

Fortæller:

Serie:

Bind 1 i Empyrien

20-årige Violet Sorrengails drøm om at fordybe sig i sine studier i Skriverkvarteret knuses brat, da skolens general – som også er hendes egen mor – beordrer Violet til at slutte sig til de hundredvis af kandidater, som stræber efter at blive den næste Navarredragerytter.

Men Violet er spinkel af statur, og drageryttere bliver brændt levende hvis de ikke udviser den rette styrke. Og det er ikke kun dragerne, hun frygter: De andre kandidater er villige til at slå ihjel for at nå deres mål. Særligt den frygtløse og berygtede leder af Rytterkvarteret, Xaden Riorson, som vil dræbe hende uden at blinke.

Da kampene uden for akademiets mure blusser op, og kongerigets beskyttende værn svigter, vokser Violets mistanke om at akademiets ledere gemmer på en frygtelig hemmelighed.

Venner, fjender, elskere, alle har en dagsorden på Basgiath Krigsakademi. Farerne lurer overalt, og der er kun to mulige udfald: bestå eller dø.

Fourth Wing er første bind i Empyrian-serien.

4.4 (242)

Et mord for meget

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Et mord for meget


Forfatter:

Fortæller:


Da privatdetektiven Anne-Maj Mortensen bliver kontaktet af en kilde fra det lokale politi, hvirvles hun pludselig ind i en større sag om passionerede ornitologer, smykkekunstnere og … mord på stribe. Anne-Maj trækkes så langt ind i opklaringen, at hun uforvarende kommer til at lemlæste en mistænkt og efterfølgende sætter sit eget liv på spil.

ET MORD FOR MEGET er femte selvstændige bind i Anna Grues hyggekrimiserie om den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen, der midt i hverdagens tumult opklarer forbrydelser i Odsherred.

Anna Grue (f. 1957) fik sit store gennembrud som forfatter med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl, der siden er filmatiseret. I 2020 udkom hendes første roman om Anne-Maj Mortensen, Mysteriet i Genbrugsen, og derpå fulgte Døden i kurbadet, Nøglen til mord, Ligene i lysthuset og Blodigt bryllup.

4.5 (68)

Den stemplede mand

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Den stemplede mand


I et sikret boksrum  i kælderen hos en sølvhandler finder man et lig, der er blevet maltrakteret til ukendelighed. Politiet er overbevist om, at den dræbte må være en tidligere dømt indbrudstyv, han er nemlig blevet fanget af forretningens overvågningskameraer. Men ikke alle tror på den teori, og slet ikke Decima Mullins, der henvender sig til Cormoran Strike for at bede ham om at efterforske den dødes identitet. Hun er overbevist om, at offeret i boksrummet må være hendes kæreste, der er sporløst forsvundet. Alt passer på ham, og han ville aldrig forlade hende og deres nyfødte søn.

Efterhånden som efterforskningen tager fart, udfolder der sig et net af hemmeligheder og skjulte alliancer, som forbinder de involverede personer på uventede måder. Decima Mullins' desperation presser Strike og Robin til deres yderste, og de må navigere gennem kryptiske spor i en verden, hvor loyalitet og forræderi går hånd i hånd. Samtidig bliver Robin tvunget til at konfrontere sin egen frygt, og hun begynder at indse, at hendes fortid måske er tættere knyttet til denne sag, end hun først troede. Strike, der er fanget i en kamp mellem hans professionelle etik og hans personlige følelser, må træffe et afgørende valg, som kan ændre deres partnerskab for altid.

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

<a href="http://www.gyldendal.dk">www.gyldendal.dk</a>

<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>

4.5 (57)

Vinterhaven

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Vinterhaven


Forfatter:

Fortæller:


En fængslende fortælling, der strækker sig over 65 år  – fra det iskolde, krigshærgede Leningrad i 1940'erne til nutidens vilde Alaska.

Søstrene Meredith og Nina Whitson er meget forskellige. Meredith bor i nærheden af barndomshjemmet og har giftet sig, fået børn og overtaget ansvaret for familiens æbleplantage. Den rastløse Nina fulgte derimod sin drøm og rejser konstant til verdens brændpunkter som krigsfotograf.

Da søstrenes far pludselig bliver alvorligt syg, vender de tilbage til barndomshjemmet. Her bliver de konfronteret med deres kølige mor, som de aldrig har følt sig tæt knyttet til – undtagen når hun igen og igen fortalte et bestemt russisk eventyr om stor kærlighed og mørk ondskab. De fik dog aldrig hele historien, og nu er Nina besat af at få moderen til at fortælle den sande historie om det gådefulde eventyr.

Således begynder en rejse gennem moderens fortid i det krigshærgede Leningrad for over 65 år siden, og da den hjerteskærende sandhed til sidst går op for Meredith og Nina, ændrer det familien for altid.

Pressen skriver:

”I denne rørende fortælling flettes en overbevisende historisk roman sammen med et nutidigt familiedrama.”

– Library Journal

”Vinterhaven er en tåreperser, men rejsen er lige så smuk – og dragende – som en snerig vinternat.”

– People

”Hannahs hidtil mest velskrevne og gribende roman.”

– Huffington Post

”En rystende og stærk historie med en fantastisk smuk slutning.”

– Seattle Times

”Læserne vil grine lidt og græde meget, når mor og døtre rækker ud efter hinanden lige i sidste øjeblik.”

– Publishers Weekly

”En stærk fortælling”

– Herald-News

”Gribende læsning.”

– Booklist

 

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

www.gyldendal.dk

gyldendal@gyldendal.dk

4.4 (1151)

Løgner

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Løgner


Fortæller:

Serie:


Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius' uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.

Få dage efter Danius' løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.

Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

4.6 (82)

Solsikkehuset

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Solsikkehuset


Forfatter:

Fortæller:

Format:


Allina Strauss lever et stille liv i en lille tysk landsby, men året er 1939, Adolf Hitler er kansler, og Allinas familie skjuler en skræmmende hemmelighed – hendes biologiske mor var jøde.

Efter en skæbnesvanger nat, hvor Allina mister alle, hun elsker, bliver hun tvunget til at arbejde som sygeplejerske på et hjem, der har til formål at opretholde den ariske befolkning. Her bor kvinder af ”rent” blod og føder hundredvis af babyer, som bliver bortadopteret. Da Allina bliver bekendt med rædslerne på stedet, er hun fast besluttet på ikke bare at redde sig selv, men også de børn, hun har ansvaret for.

Hun møder Karl, en højtstående SS-officer med sine egne hemmeligheder, og sammen må de beslutte, hvor meget de er villige til at dele med hinanden – og hvor meget de tør risikere i kampen for at redde så mange børn som muligt.

Solsikkehuset er en gribende og hjerteskærende roman om tab og kærlighed, venskab og forræderi og de hemmeligheder, vi skjuler for at beskytte os selv.

Pressen skrev:  

”Solsikkehuset er en uforglemmelig historie om kærlighed og opofrelse. Den er skrevet med stor medfølelse for mennesker, der står over for valg, som ingen burde tvinges til at træffe. Allegri er en forfatter, man skal holde øje med, og dette er en enestående debut.”

– Heather Morris, bestsellerforfatter til Tatovøren fra Auschwitz

”Med empati og indsigt skaber Allegri en levende historisk roman, der ikke kun belyser en af historiens sørgeligste perioder, men også illustrerer den kraft, som medfølelse og venlighed har til at drive mørket væk.”

– Library Journal

”En rørende debut ... Allegri skildrer skarpt sine karakterers moralske overvejelser, og hun beskriver overbevisende Lebensborn-programmets rædsler. Historien vil blive siddende i læserne.”

– Publishers Weekly

“Allegri giver sine karakterer en følelsesmæssig dybde. Et lysende nødblus af en historie, der sendes op fra historiens mørke.”

– Kirkus

”En bemærkelsesværdig debut inspireret af ufattelige begivenheder under Anden Verdenskrig. Solsikkehuset er hjerteskærende og alligevel fuld af håb.”

– Hazel Gaynor, bestsellerforfatter

”Solsikkehuset er en følelsesladet og fængslende læseoplevelse, der afdækker hemmelighederne omkring Lebensborn-programmet i Tyskland under Anden Verdenskrig. Adriana Allegri har skrevet en spektakulær debut.”

– Madeleine Martin, bestsellerforfatter

“Medrivende og rørende ... For dig, der elsker velskrevne historiske romaner med et strejf af kærlighed.”

– Lektørudtalelse

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

www.gyldendal.dk

gyldendal@gyldendal.dk