Siden 1992 er der hvert år blevet uddelt priser til de bedste premiererollespil på Fastaval og siden 2012 for de bedste designerbrætspil. Prisen hedder Otto og har form af en gylden pingvin, som også er Fastavals logo. Ottokonkurrencen er en integreret del af Fastaval og har været en enormt vigtigt faktor i at udvikle kvaliteten og kreativiteten på Fastaval. Ottoen uddeles hvert år søndag aften på Fastaval, ved et show, hvor vi også hylder årets arrangører, spillere og Fastaval generelt

Ud over priserne for de kreative produkter, uddeles der også en æresotto, som er dedikeret til en person eller gruppe, som har ydet en ekstraordinær indsats for Fastaval.

Disse personer/grupper har modtaget en Æresotto

1992: Mads Lunau

1993: Paul Hartvigson

1994: Troels Chr. Jakobsen

1995: Cool Fish Delivery

1996: Søren Parbæk

1997: Rollespilsmagasinet Fønix

1998: Kristoffer Apollo og Mette Finderup

1999: Ikke uddelt

2000: Peter Bengtsen

2001: Sara Hald

2002: Morten Juul

2003: Natural Born Holmers

2004: Peter Brodersen

2005: Merlin P. Mann

2006: Malik Hyltoft

2007: Landsforeningen for Levende Rollespil

2008: Brian Rasmussen

2009: Jesper Wøldiche

2010: Vi Åker Jeep

2011: Lars Andreasen

2012: Klaus Meier Olsen & Kristoffer Rudkjær

2013: Jesper Heebøll Arbjørn

2014: DirtBusters

2015: Claus Raasted

2016: Simon James Pettit

2017: René Bokær Pedersen

2018: Peter Lind

2019: Joan Zenia Juhl Hansen

2020: Ikke uddelt

2021: Andreas Ravn Skovse

2022: Alex K. Uth

2023: Maya Krone & Mette Finderup

2024: Otto’s Kaffekro

2025: Ole Sørensen

Om Æresottoen
Æresottoen er et skulderklap og cadeau til en person, gruppe eller organisation, som gennem tiden har bidraget ekstraordinært, til at gøre Fastaval og spilmiljøet til det, det er i dag.

Det er Alea – foreningen bag Fastaval – der uddeler Æresottoen, og det er en fast tradition, at Alea beder det tidligere års vinder om at uddele prisen. Der er også tradition for, at denne person samler en jury og lytter til, hvad miljøet omkring Fastaval synes. Der er imidlertid ingen faste kriterier for, hvordan man gør sig fortjent til nominering eller pris. Æresottoen er en dynamisk størrelse, der tilpasses af årets jury.

Hvem synes DU?
Årets jury vælger at følge traditionen. For at få et bredere overblik over miljøet omkring Fastaval, end vi selv har, ønsker vi at høre fra alle jer, der også elsker Fastaval: Hvem synes DU fortjener et ekstraordinært skulderklap?

Send os dit forslag til en nominering gennem online-formularen, som offentliggøres her på hjemmesiden og på Fastavals sociale medier i månederne inden Fastaval. Indstillingerne bruges som inspiration og guidelines. I sidste ende er det æresotto-juryen, som beslutter, hvem der officielt nomineres til og modtager Æresottoen, men vi sætter pris på hver og en af jeres indstillinger.

Sådan uddeles Æresottoen
Æresottoen uddeles hvert år lørdag på Fastaval ved en åben reception. Her er der mulighed for at få et glas bobler og klappe af alle de nominerede. Æresottoen vil også blive uddelt fra scenen søndag aften til Ottofesten, hvor æresottomodtageren får mulighed for at holde en takketale.

Årets Æresottojury på Fastaval 2026

Bjørn-Morten Vang Gundersen

I 2003 startede en noget-yngre Bjørn til rollespil i det mørke Thy. Det er vokset til over to årtiers kærlighed for vores fælles nørderier, og igennem årene er det blevet til fjollede rollespilssange, både nationalt og internationalt, bordrollespil, larps, fotografier, og endda også et middelalderband som huserer i dét miljø. 

Og på den måde er det igennem årene blevet til en ekstrem stor berøringsflade med organisationer og mennesker, og til ufattelig mange observationer og erfaringer med hvordan man kan gøre, hvorfor man gør, og hvem der gør. Det er de erfaringer Bjørn vil bringe i spil, når der skal vælges hvem dette års Æresotto skal være.

Louise Skriver Lægteskov

Louise har været på Fastaval siden hun var 11 år og kommer stadig igen blandt andet fordi hun for længst har meldt ferie i Påsken mange år frem. Hun har spillet alle typer af Fastavals scenarier og holder især af at Fastaval giver plads til nysgerrighed leg og nye måder at spille rollespil på. Hun har været med som hovedarrangør og spilledt og har skrevet scenarier til Fastaval Junior. I dag bruger Louise en stor del af sin rollespilstid på international larp men vender tilbage til Fastaval for stemningen fællesskabet og de idéer der opstår når mange forskellige mennesker mødes om rollespil. Uden for Fastaval arbejder Louise som ejendomsservicetekniker og brandmand i begge tilfælde med et håb om at bygningerne bliver stående.

Nickolaj Storgaard Oksen

Nickolaj er normalt ikke at finde på Fastaval, en lignende version kan dog findes i Dirtbuster HQ under navnet Scrub Daddy.  Han har igennem mere end et årti siddet i Bifrosts hovedbestyrelse, hvor han kæmper for foreningsfælleskabernes gode rammer og vilkår i flere kapaciteter. De spæde skridt blev taget i Ripen Liverollespil, hvor han stadig er næstformand og arrangør. Igennem tiden har han opnået et bredt kendskab og en kærlighed til det danske nørdemiljø, der vil blive taget med ind i juryen. 

Ole Sørensen

Ole har været en del af Fastaval, siden han faldt i gryden i begyndelsen af årtusindet – og han har aldrig set sig tilbage. Han brænder for rollespil i alle afskygninger: spiller og arrangerer liverollespil, helst med historisk kant, elsker brætspil og bordrollespil og har en forkærlighed for alle slags nørder.

Gennem årene har han ofte været en del af hovedarrangørgruppen, men i dag har han skruet lidt ned for tempoet og kastet sin energi over Fastavals tryghedsarbejde. Uden for Fastaval er Ole historie-, politik- og kunstnørd – og så går han nogle ufatteligt lange vandringer i den mørke skov, formentlig mens han funderer over verdens gang, det næste rollespil eller bare snakker med folk og fæ på vejen. 

Ole modtog Æresottoen i 2025 og er forperson for juryen i 2026.

Theodore Fjord Sommer Trankjær

Theodore har spillet rollespil næsten hele sit liv. Den spiller primært live rollespil, og har især en forkærlighed for nordic LARP, men kan til tider overtales til at rulle et par terninger. Den har været på været til Fastaval fast siden 2017 som arrangør i kaffekroen og den kan mellem vagter ofte findes i gang med et af de mange fede scenarier. Udenfor Fastaval er den politisk aktiv og arbejder frivilligt med at skabe bedre forhold for både fysisk og psykisk handicappede, samt queer personer. Ofte på samme tid. Den håber i år på at kunne få sin nye kærlighed for brætspil udforsket og glæder sig som altid til at opleve de mange nye scenarier.

 

Kom i betragtning som dommer på Fastaval

Hvert år sætter årets Overdommere deres hold af meddommere til årets juryer. Det er helt op til siddende overdommere at sætte deres hold, men de er altid åbne overfor forslag og input. Måske er det netop dig de mangler?
Send en mail med dit navn, og om du er interesseret i at være brætspilsdommer, scenariedommer eller sidde i æresottokomiteen, så samler Alea en liste, som vi deler med Overdommerne så snart disse er udpeget.

Du kan ikke forvente at høre noget fra overdommerne, men det kan være at de rækker ud for at høre mere eller for at invitere dig med. Alea opdaterer listen løbende, du behøver altså kun at sende en mail med dit navn en gang, og ellers skrive til os, hvis du gerne vil af listen igen.

Skriv til alea@fastaval.dk med dit navn og dit ønske til dommertjans og evt et par stikord om hvad du kan byde ind med som dommer.

Vi glæder os til at høre fra dig!
– Aleas bestyrrelse (Foreningen bag Fastaval)